Register over nogle danske handelsskibe


Skibslisten, fordelt efter skibsnavnets initial.



Link til en forkortelsesliste for de i basen anvendte forkortelser og forkortede kildetitler.

Forklaring til skibsbasens oplysninger

Fra ovenstående alfabetliste vælges det aktuelle skibsnavns første bogstav, og linket giver adgang til en oversigt, hvorfra det udvalgte skibs samlede oplysninger kan vælges ved at benytte linket via det aktive id-nummer i venstre spalte.
Hvert skib har en separat fil med oplysninger.

Efter bogstavsrækken findes et felt med en lup. Det er en søgefunktion, hvor man kan søge på et enkelt ord uanset, hvor i basens felter det befinder sig.
Der er også en udvidet søgning, hvor man specielt kan udvælge sit et felt at søge i. Det er praktisk ved søgning på feltet skibsnavn efter DANMARK, da man så udelukker dette ords mange forekomster i feltet registerland, og derfor får mulighed for lettere at finde skoleskibet DANMARK.

Databasen får en post for hvert skibsnavn. Hvis et skibsnavn ændres, tilføjes der en ny post med det nye navn. Derved er alle skibsnavne samlet i et bestemt felt, der kan sorteres efter navn. Kun danske skibes navn får egen post.
Men da mange skibe bærer samme navn, så må der yderligere identifikationsmuligheder til for at kunne afgøre, hvilken forekomst af et navn, man søger. Der er sorteringmulighed i felterne id-nummer, skibsnavn og byggeår. Sorteringsmuligheden vises med en lille trekant i overskriftsfelterne.

Skibe med flere navne har i feltet Sam-kode samme kode, der i basen bruges til at udskille et bestemt fysisk skib med alle dets navne. Hvis et valgt skib har haft flere navne, så vil de være vist i kort form nederst på siden med enkeltskibsoplysningerne.

Den nødvendige identifikation kan ikke altid gives med yderligere et bestemt felt, da der for mange ældre skibe ikke er oplysninger om alle tekniske detaljer. Et skib har fx byggeår, mens et andet har værft osv. Derfor er der i oversigtslisten vist seks felter fra hver skibspost i basen, hvilket skulle lette indkredsningen af et ønsket skib.

Mange af skibene er ikke komplet udfyldt. Det skyldes to forhold. For det første er listens primære forhold at vise skibe, der har arkivalier eller genstande tilknyttet på Museet for Søfart, og for det andet vil en totalt gennemarbejdet skibsdatabase være et meget stort og tidskrævende arbejde. Hovedparten af oplysningerne har en kilde vist i en parentes, og man må så konsultere denne for yderligere information.

For bedst muligt at kunne anvende data fra basen til separering af oplysningstyper, er den meget feltopbygget, og nogle af disse tekstfelter med bredere oplysninger egner sig ikke til sortering og separation, men fritekstsøgningen vil kunne finde hvert et ord på nær nogle få stopord.

Databasen er samlet af mig selv i forbindelse med to projekter. Det første var en liste over samtlige danske handelsskibe over 100 BRT fra 1985 til 2005, og det andet er i forbindelse med arbejdet med at ordne arkivalier på Museet for Søfart, hvortil skibsnavne skal identificeres.

Der medtages generelt kun skibe med en tonnage over 20, men mindre skibe af betragtelig alder er medtaget, når det har været praktisk for et formål. De danske skib får en post per navn, mens et skib, der sælges til udlandet eller indkøbes fra udlandet, ikke får poster for de udenlandske navne. Det først tildelte udenlandske navn efter en udflagning vil gerne være vist i feltet Omdøbt til.

Skibe registreret i Slesvig og Holsten før 1864 medtages. Fra 1864 medtages skibe registreret nord for den nuværende dansk-tyske grænse. For at forenkle søgningen, så er landekoden for Danmark kun brugt om det nuværende riges område, mens områderne syd for den nuværende grænse er kaldt Tyskland. De mindre tyske stater som Brandenburg og Mecklenburg har landekoden Tyskland. For at få ensartethed i bynavne, så er de primært bogstaveret på moderne dansk, hvis deres normale benævnelse på dansk generelt er i anvendelse; fx er Åbenrå og ikke Apenrade benyttet uanset tidspunkt. Byerne Flensborg og Hamburg er stavet således. Udenlandske navne fra ældre kilder kan være bogstaveret som kilden, hvis et passende nyt navn ikke er fundet.

Jeg vil erindre om, at alle danske trykte officielle skibslister til den sidste udgave fra 2002 er digitaliseret og lagt på nettet. De kan findes via Museet for Søfarts hjemmeside. Da digitaliseringen var et vanskeligt projekt, så er der en del fejl i de søgbare tekster. Fx kan der være indlejret et mellemrum i et navn, så en søgning på AFRIKA kan mangle et resultat, fordi digitalisering har skrevet ordet som A FRIKA. Også i kendingssignalerne er der ofte mellemrum mellem de enkelte bogstaver, da disse i den trykte udgave er vist kraftigt spatieret, hvilket OCR-programmet har svært ved at eliminere.
En anden typisk fejl er et -l-, der bliver til et -i- eller omvendt. En kreativ tilgang er derfor en god ide.

Der er anvendt mange forkortelser i databasen. Det skyldes ikke alene et ønske om kortfattethed, men er også for at harmonere med de forkortelse, der er anvendt i de ældre analoge papirkartoteker på museet, som der er trukket oplysninger ud fra.
Forkortelseslisten og kildelisten findes her.

Der kan være nyere skibe fra 1985 til 2005, der har været registreret i mindre end et år, der ikke vil forekomme i listen, da hvert års trykte skibsliste er et øjebliksbillede af Skibsregistret per 31. december hvert år, og den medtager ikke skibe, der kun i en periode i årets løb har været registreret.



Forklaring til kolonnerne

Forklaringen er sorteret efter felterne, som de forekommer i skibenes fulde oplysningsfiler.

ID-nummer
Et unikt databasenummer som tildeles hver post.
Skibsnavn
Skibsnavnet er bogstaveret som i Skibslisten. Hvis et skib skifter navn eller skibstype er det hovedreglen, at det registreres på ny. Enkelte skibe kan have en alternativ stavemåde tilføjet i feltet, hvis jeg er stødt på modstridende kilder, hvad tit observeres med ældre skibe.
Kaldesignal - kendingsbogstaver.
Kendingsbogstaver blev tildelt længe før radiokommunikation blev indført. De tjente dengang til identifikation på afstand. De tidligst tildelte kendingssignaler for danske skibe indledtes med H. Danske skibe fik fra 1867-registreringsloven tildelt kendingsbogstaver indledt med N, hvorefter H-signalerne langsomt gled ud. Nye kendingssignaler blev indført med den ny signalbog fra 1931. Efter denne fik danske skibe kendingssignaler indledt med O, senere er flere bogstav- og talkombinationer kommet til.
Moderne kaldesignaler har fået tilføjet det efterstående DIS-ciffer, første gang det forekommer i Skibslisten. DIS-kaldesignalet forbliver der, uanset om skibet senere skifter register. Man kan derfor ikke udlede skibets DAS eller DIS situation i de enkelte år ud fra dette felt, men kun konstatere, at skibet på et tidspunkt har været eller er i DIS, hvis der optræder et talciffer efter de fire bogstaver.
Hvis et skib på grund af charter har forladt landet i en periode, er der ingen garanti for, at det samme kaldesignal tildeles ved hjemkomsten. Kaldesignalet er altså ikke unikt i skibets levetid.
Sam-kode
Koden gør det muligt at sammenholde et bestemt skibs poster under forskellige navne. Forskellige interne koder anvendes. Deres betydning er underordnet, men samme kode vil altid tilhøre samme skib.
Hvis et skib er registreret flere gange med samme sam-kode vil alle registreringerne blive vist på skibets detail side.
Fremdrivning
Feltet viser, hvilken fremdrivningsmetode og type, som skibet anvender. For sejlskibene registreres rigningstypen, for maskindrevne skibe om det er et motorskib eller har dampmaskine.
Brugstype
Brugstypen angiver skibets funktion med en kode. Typerne er typisk lastskib, der er et tørlastskib, tankskib, roro-skib, passagerskib etc. Koden skulle være let forståelig - ellers se forkortelseslisten.
BRT
Bruttoregisterstørrelsen i registerton. Registerton er et rummål, og enheden er 2,83 kubikmeter. Om tonnagen og dens indretning kan læses her.
NRT
Nettoregistertonnagen i registerton.
Dødvægt - DW
Dødvægtstonnagen i tons. De forskellige kilder angiver sjældent, om der er tale om metriske, short ton eller long ton.
Kommercelæster
Ældre skibe, der måltes før 1. oktober 1867, fik tonnagen udtrykt i kommercelæster. Enheden har forskellig værdi i forskellige egne, men kan for dansk omsætning sættes til en vægt på 5.200 pund eller 82,5 kubikfod a 63 pund (= 2.599 kg). Mange andre størrelser på læster fandtes. Enheden afhang både af ladningsart og sted.
BT og NT
De to felter indeholder tallene for bruttotonnage og nettotonnage efter den nye målemetode, der fra 1986 i de følgende år blev benyttet for nye skibe, og de ældre blev efterhånden ommålt.
IMO-nummeret
IMO-numre blev først benyttes fra 1992, og det tog nogle år, før alle skibe blev registreret med dette nummer. Nummeret tildeles ikke alle skibe. Læs nærmere om nummeret.
Byggenummer, byggeår, byggeværft, byggeby og byggeland
Oplysninger om byggeoplysninger for skibet. Værftet især, men også andre af oplysningerne er ikke udfyldt for alle skibe, fordi specifikationerne ikke findes i de trykte Skibslister eller i andre registre.
Dimensioner
Dimensionerne er længde, bredde og dybde, men der findes flere mål for alle de tre størrelser og ikke i alle kilder kan det ses, hvilke mål, der er tale om. Derfor vil en del mål ikke være anført som fx længde overalt eller lpp etc. Er målene korresponderende med Skibslistens bemærkes det efter målene med koden (kend.)
Maskine
Maskinens type og måske fabrikat og hestekraft.
Teknik
Tekniske detaljer har et felt, hvor noget blandede oplysninger om fart, skrogkonstruktion, materialer etc. er samlet.
Person-info
Feltet indeholder oplysninger om skibsfører og andre mandskabsforhold.
Registreringsby, registreringsland
Hjembyen og registreringslandet. Især byen kan volde vanskeligheder at fastslå, fordi hjemstedet skifter for samme skib under samme navn og ikke altid er det let at finde ud af, om oplysning om rederiets eller kaptajnens hjemsted også er skibets.
Omdøbt fra og Omdøbt til
Skibets tidligere navn og efterfølgende navn.
Rederiforhold
Rederiforholdene er håbløse at få ned i et sorterbart felt. Der er to felter. Det første forsøges at indeholde rederoplysninger for skibets samtidige navn, mens felt nummer to indeholder yderligere redere, der har tilknytning efter første felts redere, typisk ved salg. Men ikke altid er der detaljer om en reders ejerskab i forhold til en anden ejer. Feltet skal derfor bruges med kritisk sans.
Referencer
Referencerne er til de museumskilder, der er benyttet. De er ikke sat i parenteser men adskilt med semikolon.
H&S registr.
Museets numre som indmeldt i REGIN-basen for genstande og arkivalier på museet.
Bemærkninger
Ydeligere oplysninger om skibet. Især i dette felt, men også i rederifelterne og andre felter er en del kilder angivet. De bringes i runde parenteser.
Tidligste - seneste år
Årstallene i de to felter angiver yderårene for skibets behandling i basen. Det er oftest byggeår og seneste år under dansk flag / ophugning, men ikke altid. Der er nogle skibe, som ikke er fulgt hele vejen i deres levetid.

Jørgen Marcussen
Opdateret d. 1.11.2012
Retur til maritim oversigt for artikler
Retur til hjemmesidens forside